Har lige modtaget den her mail fra den danske ambassade i Haag;
Efter telefonisk kontakt med såvel Frederiksberg Kommune som Københavns Borgerservice må jeg desværre meddele dig, at Jane Himmelstrup har givet dig forkerte oplysninger – grundet hendes korte erfaring indenfor kørekortområdet.
Danskere med bopæl i udlandet kan ikke få udstedt dansk duplikatkørekort eller kørekort i anledning af tab eller fornyelse men må kontakte den nederlandske bopælskommune for udstedelse af nederlandsk kørekort.
Ved bortkommet kørekort skal man fremskaffe dokumentation for, at man har haft et kørekort udstedt i Danmark. Denne attest kan man fremskaffe hos Rigspolitiet, Landlystvej 34, 2650 Hvidovre pr. brev eller fax 0045 45 15 01 76. Rutinemæssigt udfærdiges den på dansk, med mindre man specielt anmoder om, at den udskrives på et af hovedsprogene.
Kun hvis man er indskrevet i folkeregistret i Danmark, kan man ansøge om nyt kørekort via ambassaden. Se venligst ambassadens hjemmeside www.ambhaag.um.dk/ – tabt kørekort.
"grundet hendes korte erfaring indenfor kørekortområdet" - Var den sviner virkelig nødvendig!?
Det her er mailen jeg sendte til dem, inden den forgående mail..;
Så, har lige snakket med "Pas & Kørekort" hjemme i Frederiksberg, som stadig holder på, at det må være jeres opgave at hjælpe mig med et nyt kørekort.Talte med Jane Himmelstrup (38 21 24 30) som mente, at I skulle kontakte Udenrigsministeriet for at høre hvordan I skulle forholde jer.
Mit svar til deres mail, som jeg lige modtog..
Korte erfaring eller ej, så fik hun faktisk sin kollegas samtykke også, til at det ikke var deres opgave, eftersom at udstedelse af kørekort kræver personlig tilstedeværelse. - Og ud fra din mail, så er det jo rigtig nok, at det ikke var deres opgave.
Mht folkeregister-adresse i Danmark, så bor jeg jo kun midlertidigt i Holland og har derfor fortsat dansk folkeregisteradresse;
Wilkensvej 8, 5.tv., 2000 Frederiksberg. Hvad ændrer det?
Tak for henvisningen til hjemmesiden, dog henviser den til Københavns Borgerservice og ikke Rigspolitiet? Og så har jeg jo fortsat dansk bopælsadresse..
Jeg gad vide om jeg har gang i ulovligheder eftersom, at jeg har adresse to steder?
Men tror at jeg laver et lille fint brev til Rigspolitiet og beder dem sende dokumentation på at jeg har kørekort.. Så er jeg da så langt..
SUK! - Det her er nu blevet mere en princip-sag end en egentlig nødvendighed.. Kan jo sikkert nok klare mig uden kørekort.. Det er rart at ha' som alternativt ID ift. passet, men derudover har jeg jo egentlig ikke brug for det. DOG er det rart at ha', hvis der pludselig sker en nødssituation hvor jeg får brug for at låne en af bilerne - og så bare det at man har muligheden for at låne Gugli's bil.. lovligt..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar