fredag den 26. september 2008

Everything's gonna work out fine!

Har lige anmeldt tyveriet til min forsikring.. Blev så'n helt WAUW, over hvor meget det egentlig er værd; 4600 danske kroner, sgu! Det er selvfølgelig nypriser (den er ligesom mest imponerende), men stadig.. Vildt..

De penge jeg har brugt på det jeg har mistet er mere i stil med 2100kr, men det er så uden omkostninger for kørekort, sygesikring og zoo-kort.. Hvilket alligevel beløber sig til (260+160+50) 470kr. Crazy.. Håber at forsikringen er medgørlige..

Stod forholdsvis tidligt op, klar til at ringe rundt. Ventede freakin' 20 minutter på at komme igennem til Borgerservice (ang. kørekortet), hvorefter at damen ikke kunne HØRE mig! Af en eller anden grund fungerede min mikrofon pludselig ikke.. Var ved at gå i SPÅNER! Efter at ha' genstartet, deaktiveret, mistet mine lyd-drivere helt og geninstalleret, virkede det endelig, men så var klokken halv tolv og jeg skulle mødes med Mr. Dutch Guy kl 12..

Mr. Dutch Guy hedder Nick og var en yderst behagelig fyr! En skam at herren har kæreste på ;) - Han viste mig hvor de havde fundet tasken og undskyldte mange gange for at have rodet tasken igennem for at finde mit nummer.. Nooo problem!

Spurgte ham så om han kunne vise mig i den rigtige retning af City Hall, så jeg ku få spurgt dem om de havde mine ting. Det endte så med at han fulgte mig hele vejen derhen og var min tolk (for det var selvfølgelig ikke på hovedkontoret, men et andet sted) - Så vi gik og konverserede en halv times tid.. SUPERhyggeligt.. Spurgte ham hvad han arbejdede med.. Hvortil han svarede; Jeg har to jobs, og nu må du ikke grine.. Det ene job er jeg super stolt af; jeg mixer house-musik.. Og så.. arbejder jeg i en sex-shop.. HAHA, det var SÅ godt! :P Holdt god mine, og det er jo faktisk et ret så interessant arbejde! Han har satme arbejdet der i 6 år og mente at han havde set det meste nu.. Hehe, nogle gode samtaler der kom ud af dén oplysning :D

Der hvor de har mistede sager åbnede selvfølgelig først kl 14 (hvad fanden er dét for noget?! En FREDAG?!), så vi tullede tilbage til min cykel (en RIGTIG gentleman! :D), hvor jeg pænt gav ham hånden, takkede mange gange og så sagde at jeg virkelig gerne ville give en eller anden form for 'reward', men at jeg pt havde 20€ til de næste par dage indtil mine penge blev disponible.. Så jeg foreslog at tage hans nummer, så jeg ku invitere hans kæreste og ham ud på en eller anden omgang drinks eller frokost i løbet af den følgende uge. Han var selvfølgelig meget diplomatisk og sagde at det skam SLET ikke var nødvendigt, men hvis jeg insisterede - og det gjorde jeg :)
Skal nok blive hyggeligt!

Men nu har jeg alle mine ting igen (foruden mobil og pung, selvfølgelig), men nørj, det er rart! Mine nøgler, min kalender, min hue, min make-up, mit halstørklæde.. MEGET rart :)

Da jeg kom hjem, havde postbudet været forbi med mit bankkort.. Rart-rart.. Så nu har jeg sørget for at overføre penge.. Dog går de nok først ind en gang i løbet af næste uge.. Isch-onsdag, sagde den rare Nordea-dame jeg fik fat i..

Men da jeg kom hjem, forsøgte jeg selvfølgelig at ringe igen.. Men mikrofonen fuckede stadig, så efter at have brokket mig højlydt tilbød rare Kata at jeg da bare kunne bruge hendes computer og så bare logge på med min egen Skype-konto.. Intelligent dame :)

Så jeg overtog hendes computer til en 5-6 opkald.

Ringede først til Borgerservice omkring kørekortet og fik fat i en dame, som sagde at det var HELT umuligt. Man SKAL møde personligt op - påstod at det sågar stod i loven.. Uhadada..

Hun fortalte så, at eneste mulighed for at møde personligt op, når nu jeg var så langt væk, ville være at tage til ambassaden.. Hvortil jeg var så'n lidt.. Ambassaden har jo lige sagt at de ikke kan hjælpe mig med andet end bortkommet pas.. Suk! Blev faktisk muligvis en smule vred på hende, og skulle lige have det hele én gang til. Men hun forstod heldigvis min frustration og gjorde det klart at det virkelig ikke VAR muligt..

Derefter stod Borgerservice's afdeling for sygesikringskort for tur. Det gule sygesikringskort sendes ud automatisk til ens folkeregister-adresse, så der kunne han intet gøre, men mht. det blå sygesikringskort (det europæiske) kunne han sagtens sende det til Holland. Så jeg har nu sendt ham en mail med adressen (han havde erfaringer med at udenlandske adresser overleveret via telefonen ret tit endte galt).. Dog kommer det gule sygesikringskort til at koste 160kr fordi det er så forholdsvist nyt.. De penge skal jeg ha' sat ind på et giro-nummer, som jeg ikke rigtig fattede hvordan jeg skulle bruge via min netbank.. Manglede ligesom et kortarts-nummer, tror jeg? Anyway, så har jeg bedt dem skære det ud i pap for mig i selvsamme mail.. Ellers må jeg ringe igen i morgen (oh, yer, Frederiksbergs Borgerservice har åbent om lørdagen - dét er service!)
Ét flueben! :)

Ringede så til ambassaden igen, for at høre hvad de havde at sige til den meddelelse jeg nu havde fået. Hun gav mig selvfølgelig samme besked som jeg havde fået først, men efter at ha' gået hende lidt på klingen kom det frem, at hun vistnok, muligvis havde et stamkort liggende, så jeg kunne få et kørekort.. TAK! Så nu skal jeg til Haag :)
Har snakket med Lorie og Kata om at gøre en tur ud af det.. Haag er jo den tredjestørste by i Holland OG Den Internationale Domstol (International Court of Justice) ligger der og andre store institutioner som vi har hørt en masse om i bl.a. Human Rights.. Kunne da være sejt! :D
Tror lige jeg skal høre Hr. Piet Hein om han har nogen kontakter.. Hehe, tror jeg er ved at ha' charmet ham godt og grundigt, så det burde ikke være noget problem ;)

Herefter var det Nordea's tur.. Håbede lidt på, at få fat i min egen rådgiver, Søren, eftersom vi var i daglig telefonkontakt i sommers, da jeg konstant glemte min pinkode.. Så vi var efterhånden blevet ret gode venner :P - Men fik fat i en rar dame, som straks hjalp mig med mit problem.. Dankortet kunne hun sagtens sende ned til mig, hvis bare jeg kunne sende dem en erklæring med min underskrift, MEN pin-koden ville altid blive sendt til folkeregister-adressen og så ville jeg jo være lige langt.. - Så jeg bestilte bare kortet på normal vis, og fik samtidig lige forhørt mig omkring hvorledes man overfører penge til udlandet.. Rar dame..

Sidst, men ikke mindst, stod Zoologisk Have for skud.. Ringede og fik det spærret (?! - anede jeg slet ikke at man burde..) - hvortil hun selvfølgelig pointerede, at det da vist ikke var første gang, wa? Smarte.. Men for at få et nyt, skal man betale 50kr, og umiddelbart vidste hun ikke noget om at det var muligt at sætte pengene ind nogen steder og så få det tilsendt, så vi ordnede det på den måde, at Tina fik lov til at hente mit kort. Endnu en gang rar dame..

Var helt i ekstase over at kunne ringe rundt, så jeg gik all-in og ringede også lige til Tina - hun skulle jo ligesom vide, at jeg behøvede hendes assistance.. Så jeg fik forklaret hende om Zoo-aftalen, og at mit sygesikringsbevis, dankort og kode ville blive sendt hjem til mig (hun tømmer jo min postkasse), så hun sørger for at lave én stor pakke med alt i.. Nu mangler det så bare, at dén pakke skal forsvinde i posten ;)

Men føler mig efterhånden helt ovenpå igen..
Forsikringen er som sagt også klaret.. Så nu er jeg nået dertil hvor jeg bare kan vente..

Er faktisk slet ikke i humør til at feste rundt denne weekend.. Har jo som sagt heller ikke pengene til det.. Men vi skal dog på museum i morgen.. Lidt kultur skader jo ikke :)

Ingen kommentarer: